Åbent hverdage fra 8.00-16.00
Kundeservice er åben alle hverdage til 16.00.
50 50 50 50
Langt de fleste opsætninger af datanetværk og MMS sker automatisk på nyere mobiltelefoner. Det er dog ikke altid tilfældet, at hele processen foregår af sig selv, men derimod kræver et skub bagi fra dig eller dit teleselskab.
Men hvordan opsætter man sin mobil til MMS? Og er der forskel på opsætningen fra model til model? Og hvad er en MMS i det hele taget?
I denne guide bliver du klogere på ovenstående spørgsmål, og du finder en trin for trin-guide til opsætning af MMS hos Telenor.
Men lad os begynde ved begyndelsen og zoome ind på, hvad en MMS egentlig er for en størrelse:
Du har højst sandsynligt hørt forkortelsen ’MMS’ før, men måske er du ikke helt sikker på, hvad de tre velkendte bogstaver egentlig står for. MMS er en forkortelse for Multimedia Message Service – med andre ord er det en tjeneste, som du bruger til at sende beskeder, der indeholder multimediemateriale.
En MMS kan dermed både indeholde tekst, billeder, videoklip eller lydfiler. En MMS vil aldrig udelukkende indeholde tekst, da der dermed blot vil være tale om en SMS, som står for Short Message Service.
Selvom vi i dag sender billeder og lydfiler til hinanden via mail eller diverse chat-apps direkte på vores smartphones, så er der stadig en hel del af os, som sender MMS’er direkte via mobilens beskedservice.
Visse mobiler kræver opsætning af MMS, før du kan modtage MMS’er korrekt. Denne problemstilling kigger vi nærmere på længere nede i denne guide, så du er køreklar og kan modtage alle de MMS’er, som din familie, dine venner eller dine kollegaer ønsker at sende dig.
Du har muligvis før oplevet at modtage en SMS om, at du har modtaget en MMS, som du ikke kan se. Du får måske at vide, at du skal besøge en given hjemmeside for at kunne se MMS’en. Denne besked eller fejlmelding, om du vil, skyldes manglende opsætning af MMS på din telefon, og det retter vi op på om et øjeblik.
Det er ikke alle mobiltelefoner, der kan modtage MMS’er som udgangspunkt. I så fald skal du opsætte MMS på mobilen, og dette kan enten ske automatisk eller via manuel opsætning.
I mange tilfælde kan du sende en SMS til et bestemt nummer afhængig af teleselskab, hvorefter du modtager instrukser til automatisk opsætning af MMS på din mobil. Hvilket nummer du skal skrive til, og hvilken tekst du skal skrive i beskeden, varierer dog fra selskab til selskab. I de næste par afsnit kigger vi nærmere på denne procedure hos Telenor.
Hvis du skal opsætte MMS på din mobil manuelt, skal du ofte igennem et par trin, aktivering og tilvalg i indstillingerne på din telefon. Hos teleselskaberne nedenfor kan du finde helt konkrete guides, der viser dig, skridt for skridt, hvordan du manuelt opsætter MMS på hver enkel model.
Har du en mobil af ældre model, kan der være behov for en mere teknisk snilde for at kunne opsætte MMS på telefonen. I dette tilfælde bør du kontakte din teleudbyder og søge vejledning, der passer til lige netop din telefonmodel.
Hos Telenor har du mulighed for at opsætte din mobil til MMS, næsten uanset hvilken nyere model du har. Hver enkel telefon har dog sin egen tilgang til opsætningen, hvormed det ville være alt for omfattende at gennemgå opsætningen på samtlige modeller i denne guide.
Vi anbefaler, at du bruger Telenors egen guide til opsætning. Herunder ser du, hvordan du anvender guiden på Telenors hjemmeside:
Skulle det ske, at din mobil ikke kan findes på listen – f.eks. hvis der er tale om en ældre model -, så bør du kontakte Telenor og undersøge, om du kan opsætte MMS på din telefon i det hele taget. Langt de fleste modeller, der er lavet efter årtusindeskiftet, kan dog som udgangspunkt opsættes til at kunne sende og modtage MMS’er.