Sikkerhed og Mobil Bredbånd - CBB Mobil Bredbånd
Mobilt bredbånd er lige så sikker en måde at gå på nettet på som det bredbånd, man får gennem et stik i væggen. Al datatrafik er krypteret, så andre ikke kan læse dine dataforbindelser. Det er altid en god idé at være kritisk, når du bruger Internettet, og vi anbefaler altid, at man beskytter sin PC´er, når man går på Internettet.
Gode råd, når du bruger nettet
- Vær altid kritisk
- Beskyt din PC´er med bl.a. firewall, antivirus, antispyware
hent kun programmer fra pålidelige udbydere. Er du i tvivl, så gem programmet på din harddisk og scan det derefter med din antivirus, før du åbner det. - Indstil sikkerhedsniveauet i din browser, så du altid bliver spurgt om din accept inden informationer, filer og programmer overføres til din PC´er.
- Åbn aldrig filer eller links du får i e-mails eller chatprogrammer, fra folk du ikke kender.
- Vær ekstra opmærksom på vedhæftede filer, der ender på .exe, .com, .bat og .vbs. De kan indeholde skadelige programmer.
- Åbn aldrig filer eller links i e-mails eller chatprogrammer fra folk du kender, hvis e-mailen f.eks. er på engelsk og din ven normalt ikke skriver engelsk eller hvis linket/navnet på filen ser underlig ud - vær kritisk!
- Husk at opdatere din software på PC´eren (browser, sikkerhed og programmer). Slå adgangen til nettet fra eller sluk PC´eren helt, når du ikke bruger den.
- Opgiv aldrig betalingskortoplysninger eller andre personlige oplysninger f.eks. CPR og passwords i en e-mail eller chatprogram.
Firewall
En firewall kan beskytte dig mod angreb fra hackere og virus, der forsøger at få adgang til din PC´er. En firewall er en software der installeres direkte på din PC´er og giver dig mulighed for at lukke for bestemte programmers adgang til og fra internettet.
Som standard i Windows XP og Vista er der installeret en firewall, som du kan bruge. Hvis du har et andet styresystem eller ønsker lidt ekstra beskyttelse, kan du købe en firewall. Flere steder på nettet er det også muligt at downloade en gratis firewall. Af gratis firewalls kan nævnes Comodo, Zonealarm eller Outpost. CBB Mobil kan ikke garantere kvaliteten af de nævnte firewalls eller at de vedbliver at være gratis.
Antivirus
Hvis du vil undgå virus på din PC´er, er det en god idé at starte med at installere et antivirus program og læse vores gode råd, når du bruger nettet. En virus er et program, der er i stand til meget hurtigt at sprede sig til din PC´er og videre til andre PC´ere, der er forbundet til din PC eller via dine kontakter i din e-mail og chatprogrammer. Virussen kan ligge i et program eller en fil og kan skade din PC´er f.eks slette filer og programmer. Du kan læse mere om de forskellige typer på IT-borger.dk.
Der findes mange forskellige antivirus programmer. Det vigtigste er, at det program du vælger, opdateres dagligt, så du på den måde er sikret mod de nyeste virusser.
Du kan vælge at købe et antivirus program eller hente det gratis på nettet. Af gratis antivirus kan nævnes AVG, avast! eller Calmwin. CBB Mobil kan ikke garantere kvaliteten af de nævnte antivirus eller at de vedbliver med at være gratis.
Anti-spyware
Som med virus er den bedste måde at sikre dig mod spyware på, at have et antispyware program og at være kritisk med hvilke programmer og filer, du henter på Internettet. Spyware er programmer, der overvåger dig i alt fra din brug af internettet til dine ændringer af PC-opsætninger og meget andet. Du kan læse mere om de forskellige typer spyware på IT-borger.dk.
Som standard i Windows XP og Vista er der installeret Windows defender, som beskytter dig mod spyware. Hvis du har et andet styrestystem eller ønsker lidt ekstra beskyttelse, kan du købe et antispyware program. Flere steder på internettet, kan du hente gratis antispyware. Af gratis antispyware kan nævnes Ad-ware, SpywareBlaster eller Spybot. CBB Mobil kan ikke garantere kvaliteten af de nævnte antispyware programmer eller at de vedbliver at være gratis.