Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Kundeservice er åben alle hverdage til 16.00.
50 50 50 50
Et af de emner, der ofte kan give anledning til spørgsmål, er når det gælder reparation af din mobiltelefon. Hvordan er du stillet, hvis din telefon går i stykker? Skal du selv begive dig ud i at prøve at reparere den? Hvad er reklamationsretten, og hvad dækker den?
Det og meget andet vil vi her forsøge at belyse, så du er bedre stillet, hvis du på et tidspunkt skulle være så uheldig at opleve problemer med din mobil.
Der findes mange forskellige måder, hvorpå en mobil kan gå i stykker. Det kan være rent hardwaremæssigt, hvis du eksempelvis taber mobiltelefonen, får trådt på den, spilder vand på den eller lignende. Og så kan det være rent softwaremæssigt, hvis den har problemer med at tænde ordentligt op, lyse i skærmen eller at dem, du ringer til, har problemer med at høre, hvad du siger eller omvendt.
For at komme et skridt nærmere en løsning, er det først og fremmest vigtigt, at du klarlægger, hvad der er galt med din mobil. I hvert fald så godt som du nu engang kan. For jo bedre du kan beskrive problemet, jo hurtigere og nemmere kan du også få hjælp til at løse det.
Ved reparation af en telefon kan der være varierende procedurer fra et teleselskab til et andet. Derfor anbefaler vi altid, at du kontakter kundeservice hos dit teleselskab. Typisk vil du også kunne finde information angående eventuel reparation af din telefon på din udbyders hjemmeside.
Vi vil på det kraftigste anbefale dig ikke selv at prøve at reparere din mobil. Du kan prøve at genstarte din mobiltelefon, hvis det er et software-problem, men al reparation anbefaler vi at få foretaget på et autoriseret værksted.
Vi vil aldrig anbefale dig at få din mobil repareret hos en uautoriseret reparatør. Det kan sagtens være, at den enkelte reparatør giver dig en garanti, men sker der skader som følge af reparationen, vil du ikke være dækket ind hos din oprindelige forhandler. Derfor anbefaler vi altid, at du får din mobiltelefon repareret hos den udbyder, hvor du har købt mobilen til at starte med.
Bemærk også, at reklamationsretten på den reparerede del bortfalder. Det samme gælder, hvis der sker en skade på telefonen på et senere tidspunkt, der ikke omhandler den reparerede del, men hvor det kræver at værkstedet skal fjerne den reparerede del for at tilgå defekten. Så kan værkstedet ikke udføre reparationen, og telefonen vil derfor blive afvist og kan ikke repareres på værkstedet under reklamationsretten.
Reklamationsretten er din ret til at få det produkt, du har betalt for. Er der fejl eller mangler på det produkt du har købt, er du dækket ind af reklamationsretten. Den dækker i to år fra den dag, du har modtaget produktet - og altså ikke fra den dag, du tager produktet i brug.
Ved brug af reklamationsretten har du som køber ret til følgende.
Bemærk at omlevering/reparation ikke kan kræves, hvis det er umuligt at omlevere eller reparere. Derudover kan du som køber, hvis sælger tilbyder reparation/omlevering, ikke kræve ophævelse eller afslag, hvis der ikke tidligere er reklameret over varen.
Sælger har som udgangspunkt kun ret til et enkelt afhjælpningsforsøg til samme fejl. Også hvis varen er ombyttet og samme fejl viser sig igen på den nye vare.
Ved mere end tre forskellige fejl har køber krav på ophævelse af købet.
Det er dog værd at understrege, at det langt fra er alle skader på mobiltelefonen, som reklamationsretten dækker. Er der eksempelvis tale om hærværk, misbrug eller lignende, er du ikke dækket af reklamationsretten, og skal dermed selv betale for udbedring af skaderne, hvis dette ønskes.
Du er heller ikke dækket, hvis skaderne er selvforskyldte. Det gælder bl.a., hvis du kommer til at tage din mobiltelefon med i vandet eller spilder ud over den (selvom den er certificeret vandtæt). Det gælder eksempelvis også, hvis du kommer til at tabe din mobiltelefon. I disse og lignende tilfælde vil reklamationsretten ikke gælde.
For at være dækket af reklamationsretten, er der nogle frister, du som køber er pålagt. Først og fremmest skal du som køber sørge for at klage over defekten inden for rimelig tid, efter defekten er opdaget. Her vil en periode på to måneder altid være rettidig. Dog fjerner det ikke din mulighed for at kunne reklamere på et senere tidspunkt.
Den seneste reklamationsret er to år efter den dag, du modtager produktet. Bemærk også, at ved ombytning til et nyt produkt, får du en ny reklamationsret, som vil løbe to år fra ombytningsdagen.
Du kan eksempelvis gøre brug af reklamationsretten, hvis et af følgende scenarier har udspillet sig:
Er reparationen ikke forløbet som forventet, har du mulighed for at klage. Det anbefales at klage i følgende rækkefølge:
Ved klager til forbrugerklagenævnet kan du følge dette link.
Hvis du har købt en mobil fra CBB Mobils mobilshop, har du to muligheder, hvis du ønsker at få den repareret.
Først og fremmest kan du aflevere den i en Telenor butik nær dig. Hvis du gerne vil finde ud af, hvor den nærmeste Telenor butik ligger, kan du se et kort over dem her https://www.telenor.dk/find-butik/.
Vælger du at indlevere din mobiltelefon i en Telenor butik, bedes du medbringe en kopi af dit købsbevis.
Bemærk at ved indlevering af mobiltelefon hos Telenor, vil al reklamation og spørgsmål vedrørende reparation foregå via en Telenor butik.
Du kan også vælge at sende din mobil med posten. Ønskes dette, bedes du kontakte CBB Mobils Kundeservice og få oprettet en reparationssag. Herefter fremsendes en pakkelabel til din e-mailadresse, så du kan sende produktet uden yderligere omkostninger.
Vælger du at sende mobilen med posten skal du huske at vedlægge en kopi af dit købsbevis i pakken.
Har du spørgsmål med et af de dine produkter fra CBB Mobil, anbefales det til enhver tid, at du tager fat i Kundeservice, enten via telefon, e-mail, Facebook eller livechat:
Når du sender en mobiltelefon til reparation på vores værksted, bestræber vi os naturligvis altid på at reparere den, så du kan få din egen mobiltelefon igen i fuld funktionel tilstand. Dog kan der være tilfælde, hvor telefonen ikke står til at redde, og så fremsender vi naturligvis en ny mobiltelefon, hvis skaden er dækket af reklamationsretten.
Vi satser dog altid på at kunne reparere mobilen, så den kommer til at virke igen.
Ved køb af mobiltelefon hos CBB Mobil, er det ikke gratis at få skiftet sin skærm ud, hvis du kommer til at tabe din mobiltelefon og ødelægger displayet eller knuser glasset. Vi har ingen garanti på mobiltelefonerne, men bemærk at du stadig har mulighed for at få repareret din mobil på vores værksted, hvis dette ønskes.
Hvis vores værksted kommer frem til, at skaden ikke er dækket af reklamationsretten, kontakter vi dig, så du har mulighed for at tage stilling til, om du ønsker at betale for en evt. reparation.
Dog er det vigtigt at understrege, at selvom vi ikke giver dig garanti på din mobil, er du stadig dækket ind af reklamationsretten, hvis skaden ikke er selvforskyldt. Hvis du ikke ved, hvad det er for en størrelse, eller hvad den dækker, er du altid velkommen til at kontakte CBB Mobils Kundeservice.
CBB Lounge