Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Kundeservice er åben alle hverdage til 16.00.
50 50 50 50
Apps kan nogle gange leve deres eget liv, og til tider kan man endda være ude for, at de slet ikke gider at virke. Det er ikke altid noget, du selv kan gøre noget ved, men der er dog nogle ting, du kan prøve, inden du dropper at få appen til nogensinde at fungere.
Skylden kan sagtens ligge hos udvikleren, der simpelthen har lavet en fejl i appen, så den ikke fungerer ordentligt. Men der kan også være lokale problemer på din telefon, der gør, at appen ikke kan køre, som den ellers skal. Det er ikke altid lige nemt at finde frem til, hvor skylden ligger, men du kan prøve at gøre følgende ting for i hvert fald at finde ud af, om problemet skyldes din egen mobil.
Det første og helt klart nemmeste, du kan prøve at gøre, er at lukke appen helt ned og åbne den igen. Det kan være, der er opstået en fejl i appen, men oftest kan dette afhjælpes ved bare lige at genstarte selve appen. Dette tager få sekunder, og det afhjælper oftest problemet. Især hvis det er en app, du er vant til at bruge, og som du ved burde virke. Alternativt kan du prøve at genstarte din mobil for at se, om det skulle hjælpe.
Det kan også være, der er kommet en ny opdatering til din app, som du skal have, før at den kan køre ordentligt igen. Prøv derfor at gå ind i hhv. App Store eller Google Play for at se, om der skulle ligge en opdatering, der bare venter på at blive installeret.
Hvis det ikke hjælper at lukke appen ned og åbne den igen, og hvis der ikke ligger en opdatering og venter, kan du prøve at afinstallere appen for at installere den igen. Det kan være, der er en midlertidig lokal fejl på din app, og dette kan måske løses ved at geninstallere appen.
Hvis der er kommet en ny opdatering til din mobil og du har installeret den allerede, kan det være, at appen ikke er blevet opdateret til det nye system endnu. Er det en populær app, går der som regel ikke lang tid, før udgiveren har opdateret appen, så den passer til den nyeste opdatering.
Det kan også være, at appen er blevet opdateret, og dermed passer til en nyere version, end din telefon kører på lige nu. Er der kommet en ny opdatering til din mobil, som du endnu ikke har hentet og installeret, kan dette være grunden til, at enkelte af dine apps ikke fungerer. Sørg derfor for at installere de nyeste opdateringer til din mobil, så du altid er sikker på, at din mobil kan køre de nyeste apps på markedet.
Sidst, men ikke mindst, kan du også prøve at se, om appen fungerer på en anden mobil. Prøv derfor at installere appen på din kærestes, forældres eller kammerats telefon og se, om den fungerer der. Hvis der også er fejl i appen på deres telefon, kan du hurtigt få afklaret, at der ikke er noget galt med din mobil med derimod med selve appen.
Ligger problemet i appen og ikke hos dig og din mobil, er der ikke meget, du kan gøre ved det andet end at vente på, at udvikleren får fikset problemet. Du kan eventuelt vælge at kontakte udvikleren og gøre vedkommende opmærksom på din fejl. Så har du i hvert fald gjort dit for, at fejlen måske kan blive ordnet.
Abonnement
Guides og information
Bredbånd
Rundt om mobilen
Musik
Apps