Data forbrugskontrol
Det kan blive dyrt at bruge data på mobilen i udlandet. For at du ikke får en uventet stor regning, når du kommer hjem fra en rejse, har vi sat et dataloft på 450 kr. pr. kalender måned.
Data forbrugskontrollen er lovpligtig og trådte i kraft den 1. juli 2010.
Hvordan fungerer forbrugskontrollen?
Data forbrugskontrollen gælder kun i udlandet og virker på den måde, at vi spærrer dataforbindelsen midlertidigt, når du har brugt data på mobilen svarende til 450 kr. i den indeværende kalendermåned.
For at din dataforbindelse ikke lukker uventet, får du en SMS, når du har brugt 80% af de 450 kr., hvor vi gør opmærksom på, at du er ved at ramme grænsen. Vi sender endnu en SMS, når din dataforbindelse bliver spærret. Du vil selvfølgelig stadig kunne bruge din mobil til at ringe og sende sms fra.
Data forbruget bliver opgjort fra den første i en måned og slutter den sidste dag i måneden. Du skal derfor være opmærksom på, at rejser du over et månedsskift, kan forbruget overskride de 450 kr., da vi går ind i en ny måned.
Det er muligt at hæve forbrugsloftet midlertidigt. Det gør du ved at sende en SMS med teksten DATAKONTROL HÆV til 1221. så øger du grænsen med nye 450 kr.
Du kan også få din data roaming saldo via SMS ved at sende en besked med teksten DATASALDO til 1221.
Se vilkår for data forbrugskontrol i udlandet
Hvis du ikke ønsker data forbrugskontrol
Som udgangspunkt vil alle kunder blive tilmeldt data forbrugsloftet på datatrafik i udlandet. Hvis du ikke ønsker det skal du ringe til kundeservice på 33 46 01 01 eller sende en mail til kundeservice@cbb.dk