Hjælp til Internet- og MMS-opsætning
Hvis din telefon ikke kan gå på nettet eller sende MMS-beskeder kan det skyldes, at den mangler en opsætning.
Du kan finde vejledning til opsætning af din telefon på denne side.
OBS! For at kunne sende MMS-beskeder og gå på nettet fra din telefon kræver det, at der er penge på din CBB-konto. Dette gælder også selvom du er tilmeldt en pakke med inkluderet data og MMS.
Din dækning betyder noget
Typisk skyldes problemer med internet og MMS, problemer med dækningen. I toppen af din telefon, kan du se hvilken netværkstype din telefon er forbundet til. Her er der en forklaring af netværkstyperne:
- G - Dette står for "GPRS" og er det langsommeste datanetværk. Det tillader typisk en hastighed på op til 35 kb/s. (På en iPhone er dette indikeret med en lille bolle i stedet for G). Du kan typisk ikke sende MMS-beskeder på dette netværk.
- E - Dette står for "EDGE" og en opgradering af GPRS-netværket. Det tillader typisk hastigheder på op til 135 kb/s. Du kan typisk ikke sende MMS-beskeder på dette netværk.
- 3G - Nu begynder det at blive hurtigt. Den langsommeste 3G leverer hastigheder på op til 384 kb/s. Men eftersom hele telenors netværk efterhånden kan håndtere Turbo 3G, er hastigheden op til 7,2 Mbit på CBB-pakke-aftaler. Du kan godt sende MMS-beskeder på dette netværk.
- H - Dette står for "HSPA" og er det Turbo-3G der blev omtalt i forrige afsnit. Det leverer hastigheder på op til 7,2 Mbit/s på vores pakke-aftaler. (På en iPhone er dette også skrevet som "3G". Du vil derfor ikke kunne se på en iPhone om den er på 3G eller Turbo 3G-netværket. Du kan godt sende MMS-beskeder på dette netværk.
Hvordan dækker vi så på din adresse? Du kan se din teoretisk dækning på linket nedenfor. Din teoretiske dækning er den dækning du burde have, i forhold til de master vi har ved adressen. Din dækning kan dog blive påvirket af forskellige forhold såsom betonmure, store træer eller såfremt der er flere brugere på masten, end vi har estimeret.
Se din dækning ved at klikke her.
OBS! Når din telefon er tilsluttet et WiFi-netværk, kan den ofte ikke sende MMS-beskeder. Slå derfor WiFi fra på din telefon, hvis du har problemer med at sende MMS-beskeder. De kræver ligeledes adgang til vores 3G-netværk, for at kunne sende større MMS-beskeder.
Hvis dette ikke afhjalp problemet, kan du følge en vejledning nedenfor:
Opsætninger til Smartphones og Tablets:
- iPhone
- iPad
- HTC
- Samsung Smartphones
- Samsung Tablet
- Sony Ericsson internet og MMS
- Sony
- Windows Phone 7.5 (Nokia Lumia 800)
- Windows Phone 8 (Nokia Lumia 920)
- Ældre Android-telefoner
- Generelle internetindstillinger
- Generelle MMS-oplysninger
