Mobiltelefoner
Godt at vide
Find den rigtige mobiltelefon hos CBB
En ny mobil skal først og fremmest passe til dig. Måske vil du have et godt kamera, der er klar, når det helt rigtige øjeblik opstår. Måske er lang batteritid vigtigere. Eller måske skal du bare bruge en enkel og driftssikker smartphone, uden at prisen stikker af.
Hos CBB finder du mobiltelefoner i flere prisklasser fra kendte mærker som Apple, Samsung, Google, Motorola, Xiaomi og OnePlus. Udvalget skifter løbende, så du både kan finde nye topmodeller, populære mellemklassemobiler og billigere telefoner med alt det vigtigste.
Og ja – selvfølgelig til en lille pris.
Skal du vælge iPhone eller Android?
Et af de første valg er, om din nye smartphone skal være en iPhone eller en Android-mobil.
Med en iPhone får du Apples iOS-system og et tæt samspil med blandt andet Mac, Apple Watch, AirPods og iPad. Det kan være det oplagte valg, hvis du allerede har andre Apple-produkter eller bare foretrækker den enkle iPhone-oplevelse.
Vælger du Android, får du et stort udvalg af mobiltelefoner fra eksempelvis Samsung, Google, Motorola, Xiaomi og OnePlus. Her er der god mulighed for at vælge mellem forskellige designs, funktioner, skærmstørrelser og priser.
Der er ikke ét styresystem, der er rigtigt for alle. Det bedste valg er det, der passer til dine vaner – og gerne gør hverdagen lidt nemmere.
Hvad skal din nye mobil kunne?
Det er nemt at blive imponeret af store tal og lange specifikationslister. Men du behøver ikke betale for funktioner, du aldrig får brugt.
Overvej især:
- Kamera: Tager du mange billeder og videoer, bør du se på mere end antal megapixel. Zoom, billedstabilisering og kvalitet i svagt lys kan være mindst lige så vigtigt.
- Batteri: Bruger du mobilen meget i løbet af dagen, er god batteritid og hurtig opladning værd at kigge efter.
- Skærm: En stor skærm er god til streaming, gaming og arbejde. En mindre mobil er lettere at betjene med én hånd og have med i lommen.
- Lagerplads: Mange billeder, videoer, apps og spil kræver mere plads. Vælg gerne lidt ekstra lager, hvis du forventer at beholde mobilen i flere år.
- Ydelse: En topmodel er god til krævende spil, video og multitasking. Til beskeder, sociale medier, billeder og almindelig streaming kan en billigere model ofte sagtens følge med.
- AI-funktioner: Flere nye smartphones kan hjælpe med blandt andet billedredigering, søgning og praktiske hverdagsopgaver. Mulighederne varierer fra model til model.
Nyeste topmodel eller billig mobiltelefon?
Den dyreste telefon er ikke nødvendigvis den bedste mobil for dig.
En topmodel giver typisk det mest avancerede kamera, den kraftigste processor og en særlig flot skærm. Men mange mobiler i mellemklassen klarer i dag både billeder, streaming, sociale medier og almindelige apps uden problemer.
Vil du have mest muligt for pengene, kan du også kigge efter en tidligere topmodel eller et godt mobiltilbud. Når en ny serie lander, kan forgængeren stadig være en rigtig stærk smartphone – bare til en mindre pris.
Vores smartphones er klar til 5G
CBB har landsdækkende 5G, og de fleste nyere smartphones kan allerede bruge 5G-netværket. Den oplevede hastighed og dækning afhænger blandt andet af, hvor du befinder dig, og hvilken mobil du bruger. Du kan altid tjekke dækningen på din adresse på CBB’s dækningskort.
Find den rigtige mobil, og vælg det CBB-abonnement, der passer til dit forbrug. Så får du mobil og abonnement samlet ét sted – helt enkelt.
















