Kan jeg få eSIM?

Ja, hvis din mobil understøtter eSIM, kan du nemt bestille det hos CBB. Du kan hurtigt tjekke, om din mobil er kompatibel, og derefter bestille eSIM direkte i Mit CBB.

I stedet for et fysisk SIM‑kort, som sendes med posten, er eSIM indbygget direkte i din telefon. Det betyder, at du kan komme i gang på få minutter – helt uden ventetid.

Med eSIM kan du også have flere telefonnumre på samme mobil.

Bestil eSIM

Tjek om din telefon understøtter eSIM

Den hurtigste måde at tjekke det på er at åbne telefonens opkaldstastatur og taste:

*#06#

Hvis der vises et EID-nummer på skærmen, understøtter din mobil eSIM.

Vises der ikke et EID-nummer, kan du også tjekke mobilens indstillinger eller producentens hjemmeside for at se, om modellen understøtter eSIM.

Sådan bestiller du eSIM hos CBB

Hvis din mobil understøtter eSIM, kan du bestille det direkte i Mit CBB-appen:

  1. Åbn Mit CBB.
  2. Vælg det mobilnummer, du vil have eSIM til.
  3. Gå til SIM-kort.
  4. Vælg Skift til eSIM.
  5. Følg vejledningen på skærmen.

Når bestillingen er gennemført, kan du aktivere eSIM på din mobil. Du scanner en QR‑kode med den enhed, hvor du gerne vil have eSIM – og så er du kørende.

Bestil i Mit CBB-appen

Hjalp denne side dig?

  • Brug for hjælp?

    Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på 50 50 50 50.

    Kontakt kundeservice