Levering og fortrydelse
Levering 1-3 hverdage
Har du bestilt en mobiltelefon hos CBB, modtager du den på din folkeregisteradresse inden 3 hverdage. Så snart pakken er afsendt fra vores lager, får du en mail med dit købsbevis og Track & Trace-nummer, så du kan følge pakken på PostNords hjemmeside.
14 dages fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret på dit køb af mobilabonnement og/eller mobiltelefon. Du kan fortryde ved at ringe på 50 50 50 50 eller sende en mail til [email protected].
Ønsker du at fortryde dit abonnement, skal du kontakte kundeservice senest 14 dage efter, at abonnementet er startet.
Ønsker du at fortryde købet af en mobiltelefon eller tilbehør, skal du give kundeservice besked senest 14 dage efter, at du har modtaget pakken. Herefter har du yderligere 14 dage til at sende varen retur ved at pakke den ned i originalemballagen og sætte den vedlagte returlabel udenpå pakken. Det er gratis at anvende den vedlagte returlabel. Pakken afleveres i en PostNord-butik.
Har du både købt et abonnement og en mobiltelefon og ønsker at fortryde begge dele, skal du huske at give os besked om dette.
Har du endnu ikke modtaget pakken, kan du nægte modtagelse ved at henvende dig på posthuset - men husk at give os besked om, at du gør brug af din fortrydelsesret.
Du har ret til at prøve mobilen, efter du har modtaget den og stadig gøre brug af din 14 dages fortrydelsesret. Har varen været brugt på en måde, som forringer dens værdi, hæfter du for forringelsen, og beløbet bliver trukket fra købsprisen. Det vil altid være CBB, der vurderer.
Når vi har fået mobilen retur, tilbagefører vi beløbet til dit betalingskort inden for 14 dage. Har du en afbetalingsordning hos Express Bank, sørger vi for at annullere lånet hos Express Bank. Har du penge til gode, udbetaler Express Bank beløbet til din bankkonto.
Brug for hjælp?
Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på 50 50 50 50.