CBB.dk anvender cookies til at huske dine loginoplysninger og indstillinger. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug af cookies her
Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Mobilt internet på farten
Gå på nettet med lynhurtig 4G på din computer eller tablet – også når du er på farten.
Hurtigt internet til hele huset
Hele familien kan være online med lynhurtig 4G – uden irriterende kabler med Huawei's toprouter.
Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Kundeservice er åben alle hverdage til 16.00.
50 50 50 50
Telemasterne i Danmark er delt ind i tre forskellige netværker:
TT netværket er sammenslutningen mellem Telia og Telenor, og navnet TT dækker over deres to tidligere netværk, som nu er blevet til en fælles løsning.
TT netværket består pr. 2017 af 4200 master, og YouSee netværket består af 3150 master, mens 3 ejer omkring 2000 master.
Dermed er TT netværket det klart største mobilnetværk i Danmark pr. dags dato.
Samler man de tre mobile netværk, så lander man på omkring 9350 master. Dog findes der lidt flere end dem, da bl.a. Net1 også ejer nogle master, men på ingen måde i samme stil som de tre førnævnte netværk, når det kommer til mobilmaster.
Der findes de teleselskaber, der ejer masterne rundt omkring i Danmark. Men derudover findes der også en lang række mobilselskaber, der ikke selv ejer master. Hvordan hænger det sammen?
Jo, det fungerer på den måde, at de øvrige teleselskaber enten er ejet af de store teleselskaber, der ejer masterne, eller også lejer de mindre teleselskaber sig ind. CBB Mobil ejer for eksempel ikke nogen master, men opererer derimod på Telenors master, da Telenor ejer CBB Mobil.
Mobilselskaber der anvender TT netværket:
CallMe
CBB Mobil
DLG
Evercall
Greenspeak
GreenTel
Lebara
Mini Tel
Nanomobil
OK Mobil
One Mobil
Telenor
Telenordic
Telia
WAOO
Mobilselskaber der anvender 3 netværket:
3
OiSTER
Plenti
Zenji
Mobilselskaber der anvender TDC netværket:
Coop Mobil
Dansk Net
Fullrate
Happi Mobil
Homemobil
Lokaltelefonen
Nettalk
Teleplus
Telmore
TDC
Unotel
ViMobil
Wupti Mobil
YouSee Mobil
Har du problemer med signalet, der hvor du befinder dig, eller er du bare interesseret i at finde ud af, hvor mange master der er i nærheden af din bopæl, kan du heldigvis nemt og hurtigt finde frem til svaret på dette.
Det eneste, du skal gøre, er at gå ind på mastedatabasen.dk, hvor du hurtigt og nemt kan danne dig et overblik over mobilmasterne i dit område. Ved hjælp af deres søgbare kort, kan du helt ned til den specifikke adresse se, hvor den nærmeste mobilmast er. Foruden at kunne se hvor den befinder sig, kan du også se, hvem der ejer masten, og hvilken slags netværk den kører på.
Der bliver hele tiden sat nye telemaster op rundt omkring i landet for at forbedre det mobile netværk.
Er du interesseret i at se, om der er nye master på vej i dit område, kan dette også lade sig gøre ved at hoppe ind på mastedatabasen.dk. Efter at have skrevet adresse, region, kommune og tjenestetype ind via deres søgefunktion, skal du blot vælge, at du gerne vil se planlagte positioner. Så vil der på kortet komme en masse små stjerner, som alle indikerer, at der er en ny mobilmast på vej på den adresse.
Nej, det kan du som udgangspunkt ikke, da det er selve kodningen på SIM-kortet, der bestemmer, hvilket netværk man kører på. Og SIM-kortet er ikke kodet til at gå på andre netværker end det, udbyderen benytter sig af. Er du eksempelvis kunde hos CBB Mobil, der opererer på Telenors netværk, vil du kun have mulighed for at koble dig på Telenors master i Danmark, da CBB Mobils SIM-kort vil være kodet til TT-netværket.
Når du skal lede efter mobilmaster via kortet på mastedatabasen.dk, kan det være, at du er i tvivl om, hvad de forskellige netværk betyder. Selvom du har valgt kun at se master på mobilnetværket, varierer de enkelte masters teknologier, og derfor er det eksempelvis ikke alle master, der dækker over 4G.
På hjemmesiden vil mastens teknologi ikke være beskrevet med eksempelvis 3G eller 4G, da disse termer ikke er teknologiske betegnelser. 2G, 3G og 4G kan du kende på følgende måde:
2G = GSM
3G = UMTS
4G = LTE
Vi håber, at du er blevet klogere på masterne i Danmark, og at du fremover nemt og hurtigt kan finde frem til mobilmasterne i dit område.
Abonnement
Guides og information
Bredbånd
Rundt om mobilen
Musik
Apps