Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Kundeservice er åben alle hverdage til 16.00.
50 50 50 50
Hvad koster det at skifte fra et abonnement til et andet under samme mobilselskab? Er der oprettelsesgebyr? Og skal du af med penge, hvis du skal have et nyt SIM-kort? Her får du et overblik over mobilselskabernes gebyrer.
Det kan være tillokkende at gå efter det billigste mobilabonnement på markedet, når du skal skifte til et nyt. Men pengene du sparer på at vælge et billigere abonnement, kan du på lang sigt ende med at skulle bruge på det ene gebyr efter det andet, hvis du eksempelvis vil skifte abonnement eller har brug for et nyt SIM-kort.
De danske mobilselskaber har alle forskellige gebyrer, så det kan være tidskrævende og svært at danne sig et overblik over, hvad de mange ekstra tjenester koster hos det enkelte mobilselskab.
Derfor får du her et komplet overblik over de danske mobilselskabers gebyrer, så du let kan aflæse, hvor dit nuværende eller kommende selskab ligger på prisskalaen. Er dit teleselskab i den billige ende, er der ingen grund til panik. Men er du abonnent hos et pristungt selskab, er det måske værd at overveje at skifte.
Det første gebyr, du som ny kunde vil støde på, når du vælger at skifte til et nyt mobilselskab, er oprettelsesgebyret. Nogle har valgt helt at skære gebyret væk, mens andre tager alt fra 1 til 99 kr.
Oprettelsesgebyr:
Som du kan se på listen herover, kan der være væsentlig forskel på de forskellige oprettelsesgebyrer.
Call Me, Fullrate, Oister, Telenor og Telmore har valgt at køre med gratis oprettelse, mens CBB Mobil og Zenji kører med en krones oprettelse.
I midten finder du OK Mobil og GreenTel, der tager hhv. 49 og 50 kr. Og sidst, men ikke mindst, har 3, Telia og youSee lagt sig i den dyre ende med et oprettelsesgebyr på 99-100 kr.
Går du med tanker om at skifte abonnement, er det også værd at være opmærksom på, at mobilselskaberne ofte kører med kampagner, hvor du har mulighed for at spare oprettelsen.
Er du med tiden begyndt at tale mere i mobil eller har du fået en tendens til at se Netflix på vej hjem i toget og dermed bruge mere data hver måned, kan det være, du overvejer at skifte abonnement uden at skifte mobilselskab.
Når du er kunde hos et mobilselskab kan du sagtens skifte mellem de interne abonnementsløsninger, som selskabet stiller til rådighed. Der kan være variation i, hvor meget det koster at skifte abonnement de forskellige selskaber.
Gebyr for at skifte abonnement:
Langt de fleste tager 0 kr. for at opgradere eller nedgradere dit abonnement, hvis du allerede er kunde. Dog er der enkelte som Oister og Call Me, der tager et mindre gebyr for denne service. Hos Call Me kan det dog være gratis, hvis du selv vælger at ændre dit abonnement gennem deres selvbetjeningsfunktion og ikke benytter dig af kundeservice.
Vær opmærksom på, at du dog ikke har mulighed for at nedgradere dit abonnement, hvis du er inden for en bindingsperiode. Flere mobilselskaber har en bindingsperiode på minimum seks måneder, så er du endnu ikke kommet ud af den, kan du kun opgradere dit abonnement til et dyrere abonnement.
Her får du et overblik over gebyret for at betale dine regniner via betalingsservice eller selskabets egne automatiske betaling, når du skal betale for dit abonnement.
Ønsker du at betale dine mobilregninger via betalingsservice, kan der, hos de af dem der tilbyder denne mulighed, være et eventuelt gebyr for at lade dig betale på denne måde.
Betalingsgebyr:
Har du fået stjålet din mobil og dermed dit SIM-kort, opgraderet din mobil og fået brug for et micro eller nano SIM-kort, eller blot fået skadet dit nuværende, har du også mulighed for at bestille et nyt SIM-kort.
Ligegyldigt hvilket selskab du er hos, kommer du til at skulle betale et gebyr for at få et nyt SIM-kort tilsendt. Prisen varierer dog fra udbyder til udbyder, men du skal som minimum af med 39 kr. for et nyt SIM-kort.
Gebyr ved bestilling af nyt SIM-kort:
Langt størstedelen af selsakberne tager gængse 99 kr. for at sende dig et nyt SIM-kort, mens Call Me, Zenji, CBB Mobil og GreenTel tager omkring de 40-50 kr. i den lave ende. Bemærk at prisen hos Call Me skifter, alt afhængig om du bestiller via selvbetjening eller kundeservice.
Får du stjålet din mobiltelefon eller mister du den, kan du ringe og få dit SIM-kort spærret hos dit mobilselskab. Skulle du få mobilen retur, koster det dog et gebyr at få SIM-kortet genåbnet, så du igen kan bruge det.
Gebyr for fjernelse af tyverispærring:
Gebyret for genåbningen af et tyverispærret SIM-kort kan variere med helt op til 200 kr., alt efter om du har et selskab som Call Me, OK eller CBB, hvor det koster 0 kr., mens du kommer til at slippe 200 kr., hvis du som kunde hos 3 skal have genåbnet din mobil efter et tyveri.
Er du blevet træt af dit gamle mobilnummer, eller vil du bare prøve at slippe af med de telefonsælgere, du måske har hængende i tide og utide, kan det være, du vil skifte dit nummer. Men dette kan også medføre et ekstra gebyr hos nogle selskaber.
Gebyr for at skifte nummer:
Hvis du skal have et nyt telefonnummer, kommer det ikke til at ske gratis, ligegyldigt hvor du har dit abonnement. Du kan forvente at skulle slippe alt lige fra 25 til 100 kroner for at få et nyt nummer, og selvfølgelig mere end det, hvis du vælger at opgradere til et guldnummer.
Gebyrerne er indhentet fra de forskellige mobilselskaber d. 29. februar 2016
CBB Lounge