Ekstraordinært åbent hverdage fra 8.00-20.00
Ekstraordinært åbent hverdage fra 8.00-20.00
Ekstraordinært åbent hverdage fra 8.00-20.00
Ekstraordinært åbent hverdage fra 8.00-20.00
Kundeservice er åben alle hverdage til 16.00.
50 50 50 50
Facebook Messenger er en af de mest populære apps i hele verden. Faktisk er der intet mindre end 700 millioner mennesker, der bruger den hver måned!
Facebook adskilte Messenger fra Facebook-appen sidste år, og siden da er Messenger blevet opdateret med adskillelige funktioner, der adskiller sig fra den gængse app. Læs nærmere om, hvad der adskiller Messenger fra de andre.
Messenger kan andet og mere end at sende beskeder. Appen understøtter både almindelige taleopkald, men også videoopkald, over internettet. Og det er meget nemt, at ringe til andre der har messenger-appen installeret på deres telefon: Tryk bare på det lille telefon- eller video-ikon ved siden af navnet på den person, du vil ringe til.
Messenger er for nyligt blevet opdateret, så du selv kan gøre dine tråde mere farverige og mere personlige. Tryk øverst på skærmen, hvor personens eller gruppens navn står. Her kan du tilføje “Kælenavne” på dig selv, eller andre der deltager i tråden. Du kan også ændre trådens farve eller tilføje en humørikon der passer til trådens indhold.
Messenger kan også bruges til at dele din placering med andre. Gå ind i en samtale, tryk på ikonet med de tre prikker nederst i højre hjørne, og tryk så “Placering”. Udover at dele din nuværende placering kan du også vælge en helt anden placering på kortet. En nyttig funktion hvis du vil mødes med dine venner.
Apps som eksempelvis Giphy kan bruges til at sende GIFs eller memes i en Messenger-samtale. Du kan se en liste, over de apps du kan benytte i Messenger ved at trykke på ikonet med de tre prikker nederst i højre hjørne.
Vidste du, at Facebook Messenger har en webapp designet til brug på din computer? Bare log in her: https://www.messenger.com/
De fleste bruger ikke, den del af Messenger der hedder “Grupper” så ofte. Men hvis du ofte deltager i tråde med flere forskellige, gør fanen det meget nemmere at skabe overblik over dine samtaler. Her kan du både omorganisere eksisterende grupper, oprette nye grupper og fastgøre eller frigøre eksisterende grupper.
Du kan vælge, at en samtale skal være lydløs, så du kan slippe for notifikationerne. Bare tryk øverst på skærmen, hvor navnet på den person eller gruppe du skriver med står. Vælg så “Notifikationer”: Her kan du enten slukke for trådens notifikationer i et bestemt tidsrum eller på ubestemt tid.
Facebook arbejder på at skabe en personlig assistent i stil med Siri. Assistentens navn er M. Lige nu fungerer M kun som en begrænset forsøgsudgave, der ikke er tilgængelig i Danmark. På sigt er det meningen, at M vil være i stand til alt fra at reservere et bord på en restaurant, booke en ferie til at købe varer på Amazon til dig.
CBB Lounge