Priser og vilkår

Købsvilkår

Gældende fra 01. april 2016

I disse vilkår kan du finde informationer om registrering, reklamation, fortrydelse, ejerforhold, betaling, levering m.m.

Har du spørgsmål til vores købsvilkår, er du naturligvis velkommen til at kontakte os på tlf.: 50 50 50 50 eller via mail til kundeservice@cbb.dk.

Har du købt en mobil med afdragsordning og minimumsforbrug, kan du læse mere i vilkår for køb af mobil med afdragsordning og minimumsforbrug her.

Priser

Alle priser i CBB Mobils webshop er opgivet i DKK og er inkl. 25 % moms.

 

Forbehold

CBB Mobils webshop tager forbehold for eventuelle fejl, prisændringer samt udsolgte varer.

 

Forudsætninger for at handle i CBB Mobils webshop

  • Du skal have et gyldigt betalingskort og være fyldt 18 år for at handle i CBB webshoppen.

 

  • Du kan købe to mobiltelefoner kontant pr. 6. måned pr. telefonnummer. Dog maks. 2 stk. pr. 6.mdr. pr. CPR-nummer.

 

  • Du må max have en aktiv afdragsaftale pr. CPR nummer.

 

  • Du skal angive dit CPR-nummer ved køb på CBB Mobils webshop, da vi sender dine varer til din folkeregisteradresse. Vi sender ikke varer til andre adresser end din folkeregisteradresse.

 

  • Du skal være kunde hos CBB Mobil for at købe produkter på CBB Mobils webshop. Hvis du ikke allerede er kunde, vil der opkræves et beløb for oprettelse. Prisen for oprettelse afhænger af, hvilket mobilabonnement du vælger og fremgår derfor i sammenhæng med det enkelte mobilabonnement.

 

Betalingskort

I CBB Mobils webshop kan du betale med Dankort, Visa/Dankort, EuroCard, MasterCard, Diners, Maestro, Visa Electron, JBC og eDankort. Beløbet trækkes først fra din konto, når varen er sendt fra vores lager. Beløbet er automatisk med på det næste kontoudtog fra kortudstederen. Du kan ikke betale pr. efterkrav eller via giro.

 

Fragt, levering og oprettelse

Fragt koster mellem 0 kr. og 149 kr. afhængigt af, hvilken vare, du køber.

 

Vi leverer i Danmark, undtaget Grønland og Færøerne. Fra du har bestilt, og til du modtager din vare, går der normalvis 3-5 hverdage.

 

I enkelte tilfælde kan udvalgte mobiltelefoner bestilles i restordre, hvilket vil medføre forlænget leveringstid. Den forventede levering fremgår ved bestilling og i tilfælde af restordre, fremsendes en leveringsstatus pr. e-mail efter endt bestilling.

 

Følg pakken hos Post Danmark

Når varen er ekspederet hos CBB Mobil, bliver den leveret til din adresse af Post Danmark. Brug Track and Trace-nummer (forsendelsesnummer) til at følge pakken på Post Danmarks hjemmeside: http://www.postdanmark.dk/da/Sider/TrackTrace.aspx. Track and Trace-nummeret (forsendelsesnummeret) bliver sendt til dig pr. mail, når pakken er sendt afsted fra vores lager.

Ordrebekræftelse og købsbevis

Når du har købt en vare i CBB Mobils webshop, modtager du en ordrebekræftelse via mail. Når din vare er afsendt fra lageret, modtager du en mail med et købsbevis. Vi anbefaler, at du gemmer købsbeviset, da det skal fremvises ved eventuel fortrydelse eller reklamation for dit køb.

 

Mister du dit købsbevis, kan du få tilsendt et nyt eksemplar ved at kontakte CBB Mobil på tlf.: 50 50 50 50 eller via mail til kundeservice@cbb.dk.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret på dit køb. Fortrydelsesretten gælder fra den dag, du modtager varen. Hvis den 14. dag er en lørdag, helligdag, grundlovsdag, jule- eller nytårsaften, udløber fristen den efterfølgende hverdag.

 

Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Inden for 14 dage efter du har modtaget varen, skal du give os besked om, at du ønsker at fortryde købet. Du kan give os beskeden skriftligt eller mundligt, men vi anbefaler, at du gør det skriftligt. Du kan kontakte vores kundeservice via mail til kundeservice@cbb.dk, på tlf.: 50 50 50 50 eller pr. brev.  Desuden kan du bruge fortrydelsesformularen.

Senest 14 dage efter, at du har givet os besked om fortrydelsen, skal du returnere varen til os.

Vi refunderer som udgangspunkt den fulde købesum inden for 14 dage efter vi har modtaget varen. Vi kan vælge at tilbageholde købesummen til vi har modtaget varen eller du har sendt os en kvittering for, at varen er returneret.

Købesummen bliver tilbagebetalt via samme betalingsmiddel, som du anvendte til betaling, medmindre vi har aftalt andet.

Ved ønske om returnering af varer, kontakt da kundeservice via mail til kundeservice@cbb.dk eller på tlf.: 50 50 50 50. Vi fremsender herefter en pakkelabel til din folkeregisteradresse, så du kan sende din vare retur, uden yderligere omkostninger.

Reklamationsret

Du har to års reklamationsret på alle varer, du har købt i vores webshop. Reklamationsretten gælder fra den dag, du modtager varen. Hvis varen bliver beskadiget som følge af hærværk, misbrug eller lignende forhold, som du selv er ansvarlig for, dækkes fejlen ikke af reklamationsretten. Husk også, at du skal reklamere indenfor rimelig tid, efter at du opdager problemet.

 

Vi reparerer eller omleverer defekte varer hurtigst muligt. Hvis varen ikke kan repareres, erstatter vi den med en ny, tilsvarende vare. Vi kontakter dig inden for 5-10 hverdage, når vi har undersøgt varen.

Er fejlen ikke omfattet af reklamationsretten vil du blive kontaktet, så du kan tage stilling til om du vil betale for en evt. reparation.

Skal du have repareret en vare, har du to muligheder.

  1. Du kan du aflevere varen i din lokale Telenor butik. Medbring her en kopi af dit købsbevis for køb af varen.

 

  1. Du kan kontakte kundeservice på tlf.: 50 50 50 50 eller via mail til kundeservice@cbb.dk og få oprettet en reparationssag. Vi fremsender herefter en pakkelabel til din folkeregisteradresse, så du kan sende din vare retur, uden yderligere omkostninger.

Når du indsender varen, skal du huske at vedlægge kopi af købsbevis for køb af varen samt et udskrift af reparationssagen. Sidstnævnte får du tilsendt via kundeservice.

Hvis du er uenig i CBB Mobils afgørelse af en reklamation, og vi ikke kan blive enige, kan du klage til Forbrugerklagenævnet. Du kan læse mere om Forbrugerklagenævnet på www.forbrug.dk.

SIM-lås

Når du køber en telefon hos CBB Mobil, er den ikke SIM-låst.

 

Sikkerhed ved betaling

CBB Mobils webshop anvender DIBS (Dansk Internet Betalings System) til at gennemføre betalingstransaktioner. Brug af Dankort og kreditkort i webshoppen er derfor sikker og godkendt af PBS.

 

CBB Mobil har ikke adgang til dine kreditkortoplysninger, der håndteres udelukkende af DIBS. Når dine kortoplysninger overføres fra din computer og videre til os, sker det med sikkerhedsprotokollen SSL (Secure Socket Layer). SSL krypterer information mellem en internet browser (kortindehaveren) og en internet server (forretningen).

Persondatapolitik

Dine oplysninger - navn, adresse, e-mail og telefonnummer – bliver brugt til at behandle din ordre, så vi kan sende de bestilte varer til din adresse og købskvitteringen via e-mail.

 

CBB Mobil videregiver ikke dine oplysninger til andre uden for CBB Mobil. Du kan til enhver tid få indsigt i virksomhedens oplysninger om dig i henhold til persondataloven.

De oplysninger, du registrerer i vores webshop, transmitteres over en sikker forbindelse (https). Du kan genkende en sikker forbindelse på den lille hængelås nederst til højre i browseren. Oplysningerne opbevares sikkert og fortroligt af CBB Mobil.

Aftaleindgåelse

CBB Mobils webshop er udformet på dansk og er underlagt dansk lovgivning.

 

Ejerforhold

CBB Mobil webshop blev etableret den 22. januar 2009 og er juridisk placeret under:

Telenor A/S
Frederikskaj 8
1780 København
CVR: 19433692

 

Lovvalg

Enhver tvist, der opstår som følge af denne aftale, skal afgøres efter dansk ret.