Mobilabonnementer

10 timers tale og 30 GB data

Gældende fra 23. juni 2016

Her kan du læse om CBBs mobilabonnementer og hvad de indeholder.

Aftalens omfang

Med 10 timers tale og 30 GB data kan du ringe i 10 timer til alle net og for 0 øre til alle CBB mobilnumre i Danmark. Opkaldsafgiften er altid 0 øre. Du har Fri Facebook, Fri SMS og MMS, 30 GB data i Danmark og 4G-hastighed hver måned.

Nedenfor kan du læse om priser og vilkår for brug af abonnementet. Derudover gælder CBBs generelle vilkår.

Pris og betaling

Det koster 109 kr. per måned at være tilmeldt 10 timers tale og 30 GB data. Mindsteprisen er 158 kr. i 1. måned og dækker over 1 måneds abonnement samt 49 kr. i oprettelse.

Hvis du bestiller et nyt nummer sammen med dit abonnement, trækker vi et beløb fra dit kreditkort svarende til de dage, der er tilbage i måneden. Beløbet trækkes dagen efter oprettelsen.

Hvis du har bestilt nummerflytning, betaler du for oprettelsen med det samme. Når dit nummer er flyttet over til os, trækker vi et beløb fra dit kreditkort svarende til de dage, der er tilbage af måneden. Hvis du eksempelvis flytter over til os i midten af en måned, trækker vi kun halvdelen af abonnementets pris. Når betalingen er gennemført, sender vi dig en bekræftelse og kvittering til din e-mail. Betaling sker hver den 1. i måneden, indtil produktet opsiges.

Indhold

Her kan du læse hvad dit abonnement indeholder.

Tale

Du har hver måned 10 timers taletid inkluderet i dit abonnement udover CBB til CBB. Ringer du mere end 10 timer på en måned takseres du 1 øre pr. sekund. De 10 timers tale gælder kun for opkald til danske mobil- og fastnetnumre og inkluderer ikke sær-takserede numre som 90-numre eller lignende overtakserede tjenester, eksempelvis 118 eller opkald til og fra udlandet (roaming). Taksering for disse tjenester følger CBBs almindelige takster.

Data

Du har adgang til det mobile netværk med den til enhver tid bedst mulige hastighed som netværket kan yde (forventet hastighed 17 til 71 Mbit/s download og 5 til 43 Mbit/s upload). Hastigheden kan variere fra område til område, og afhænger tillige af antal transmissioner (alm. mobilbrug) og antallet af samtidige brugere.

Du kan bruge 30 GB pr. måned. Bruger du mere end 30 GB pr. måned, nedsætter vi automatisk hastigheden på din download- og upload hastighed til 256 Kbit/s, indtil en ny måned starter. Dataforbruget er

begrænset til brug i Danmark. Forbrug i udlandet takseres efter de til enhver tid gældende takster, som du kan finde på www.cbb.dk.

SMS og MMS

Fri SMS og MMS er inkluderet i dit abonnement. Fri SMS og MMS gælder ikke indholdstakserede tjenester bestilt via SMS eller MMS, SMS og MMS afsendt fra udlandet, web SMS og MMS samt SMS og MMS til udenlandske mobilnumre. Disse takseres efter de i øvrigt gældende takster.

Misbrug:

SMS og MMS beskederne må ikke:

  • Være maskinskabte (maskinelt afsendte)
  • Sendes som en serie af identiske SMS & MMS beskeder til samme modtager
  • Bruges til chikane eller spam af enkeltpersoner eller grupper
  • Bruges kommercielt, herunder til markedsføring

 
Ved misbrug kan CBB Mobil spærre dit abonnement med øjeblikkelig virkning.

CBB til CBB

Med CBB til CBB kan du ringe til andre aktive CBB kunder uden begrænsning. Opkald til og fra udlandet er ikke omfattet.

Fri Facebook

Fri Facebook betyder at direkte trafik fra Facebooks app’en er inkluderet i abonnementet. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke gælder for materiale som Facebook linker til, og at det ikke gælder hvis du bruger Facebook via facebook.com eller i udlandet.

Skift af CBB abonnement

Hvis du skifter til et abonnement, som har en højere pris, sker ændringen med det samme, og du vil blive opkrævet differencen mellem dit gamle og dit nye abonnement med det samme. Hvis du skifter til et abonnement, med samme pris eller lavere pris, sker ændringen og betalingen ved førstkommende månedsskifte.