Godt at vide

Pas på FUP-beskeder

En del kunder oplever at modtage FUP-beskeder i øjeblikket. Blandt andet på Messenger, som ser ud til at være sendt fra deres venner. I beskeden står der fx: "Se hvad jeg fandt her" efterfulgt af et link. Derudover er der FUP-beskeder på SMS om at man har forsøgt at levere en pakke sammen med et link om at aftale ny levering.

Hvis man trykker på linket, vil telefonen begynde at sende SMS'er til udlandet. Sørg derfor altid for at tjekke, at de beskeder du modtager ikke er FUP-beskeder, inden du trykker på et link.

Hvis du er kommet til at trykke på et link fra en FUP-besked, så kontakt vores kundeservice på 50 50 50 50 for at få hjælp.