Pas på: Falske SMS’er i omløb

Pas på FUP-SMS’er

I øjeblikket er der et stort antal kunder, der oplever at modtage falske sms’er.

SMS’erne indeholder oftest stavefejl og opfordrer dig til at klikke på et link. Ved at trykke på linket risikerer du, at der installeres en app, der giver andre adgang til at sende sms og ringe til udlandet, som koster penge.

Hvad skal du gøre?

· Klik ALDRIG på links fra en modtager du ikke kender

· Lad være med at indtaste personlige oplysninger

· Slet beskeden

Er du kommet til at klikke på linket?

Det bedste du kan gøre er, at reinstallere din mobil tilbage til fabriksindstillinger. Brug sikkerhedskopien, som er gemt, før du klikkede på linket.