Flipp

Vilkår for FLIPP

Aftalens parter

Aftalen om adgang til Flipps ydelser indgås mellem dig og Egmont Publishing. Al kontakt og spørgsmål vedrørende adgangen til FLIPPs ydelser skal ske til FLIPP. Kontaktoplysninger finder du på flipp.dk. CBB Mobil formidler alene din kontakt til FLIPP.

Betingelser for at få FLIPP via CBB Mobil

FLIPP er inkluderet i udvalgte abonnementer i en periode på 6 måneder. Det er kun muligt at opnå én voucher til FLIPP pr. kundeforhold. En adgang giver ret til brug af op til 4 profiler på kontoen og kan anvendes på op til 5 terminaler.

Efter udløbet af den inkluderede periode, vil du blive opkrævet den til enhver tid gældende abonnementspris direkte fra FLIPP, medmindre du opsiger FLIPP abonnementet inden udløbet af den inkluderede 6 måneders periode. Det er dit eget ansvar at opsige abonnementet hos FLIPP inden udløbet af den inkluderede periode.

Aktivering og ibrugtagning

På Mit CBB skal du tilmelde dig tilvalgsydelsen Fri FLIPP i 6 mdr. Når du har tilmeldt tilvalgsydelsen til dit abonnement, modtager du en email med vejledning til aktivering af din FLIPP adgang samt et værdikodebevis, som du skal aktivere på flipp.dk.

Det er en betingelse, at du opretter dig som bruger hos FLIPP. Du skal angive dit navn, mailadresse og betalingsoplysninger. Det er endvidere et krav, at du accepterer FLIPPs brugerbetingelser i forbindelse med brugeroprettelsen.

Bemærk, at koden skal indløses senest den 31. juli 2016. De 6 måneders fri adgang vil begynde fra aktiveringsdatoen. Det vil ikke være muligt at indløse koden på et senere tidspunkt.

Opsigelse

Opsiger du dit abonnement hos CBB Mobil inden udløbet af den inkluderede 6 måneders periode, bortfalder den resterende inkluderede adgang til FLIPPs ydelser. Det samme gælder, hvis du skifter til et CBB Mobil abonnement, som ikke giver adgang til FLIPP. Efter udløbet af den inkluderede 6 måneders periode overgår du automatisk til betaling hos FLIPP, og det er dit eget ansvar at opsige abonnementet hos FLIPP, hvis du ikke ønsker at fortsætte.

Datatrafik

FLIPP anvender data, og du betaler for den datatrafik, som bruges ved download af magasiner og øvrig brug af FLIPP tjenesten. Prisen for datatrafik i Danmark følger de til enhver tid gældende priser og vilkår for dataforbrug til dit abonnement. Har du data inkluderet, bruger FLIPP af denne data. Prisen for datatrafik i udlandet følger de til enhver tid gældende priser i det pågældende land, hvor du befinder dig. Udlandspriser findes på cbb.dk.