Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Mobilt internet på farten
Gå på nettet med lynhurtig 4G på din computer eller tablet – også når du er på farten.
Hurtigt internet til hele huset
Hele familien kan være online med lynhurtig 4G – uden irriterende kabler med Huawei's toprouter.
Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Vi har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00
Kundeservice er åben alle hverdage til 16.00.
50 50 50 50
Vi har haft luppen fremme og taget et nærmere kig på Huawei LTE CPE E5186s-22a. Nærmere betegnet CBB Mobils mobile bredbånds modem. Vi kommer blandt andet ind på brugervenligheden, designet, hastigheden og meget andet, så du kan blive klogere på, om den er noget for dig.
Men hvad er mobilt bredbånd egentlig for en størrelse? Mobilt bredbånd gør det muligt for dig at tilgå mobilnettet på enheder, som ikke selv indeholder et SIM-kort - eksempelvis en computer.
I mange år har man fået leveret mobilt bredbånd via et lille USB stik, som man kan skulle sætte i sin computer, og få øjeblikke efter var man så på mobilnettet. Men der var flere udfordringer ved denne løsning.
Først og fremmest var det ikke muligt for flere at gå på nettet samtidig. Netadgangen var udelukkende forbeholdt den enhed, der havde USB stikket tilsluttet, og derfor var det ikke praktisk, hvis man var en hel familie, der gerne ville på nettet samtidig.
Derudover var USB stikket heller ikke trådløst. Det krævede, at man tilsluttede det via en USB indgang på eksempelvis sin computer, og det gjorde det umuligt for øvrige enheder at tilgå nettet via det mobile bredbånd. Havde man eksempelvis en tablet uden SIM-kort slot, eller var man løbet tør for data på sin mobiltelefon, kunne man ikke bare hoppe på det mobile bredbånd.
For at komme denne udfordring til livs, valgte man at producere et mobilt bredbånds modem, der kan klare de opgaver, som USB stikket ikke er i stand til.
Først og fremmest kan modemmet løse problemet med, at der kun er en enkelt, der har adgang til nettet af gangen. Modemmet fungerer på den måde ligesom en trådløs WiFi router, hvor der ikke er nogen begrænsning på, hvor mange der kan være tilsluttet af gangen.
Derudover omdanner modemmet det mobile bredbånd til et trådløst signal, så man ikke er afhængig af USB stikket. Det giver adgang for både mobiler og tablets, samt øvrige computere.
Hos CBB Mobil er det mobile bredsbånds modem produceret af Huawei. Og for at give dig et godt billede af, hvad du kan forvente af dette modem, hvis du vælger at bestille det hos CBB Mobil, har vi haft det til test, så du kan blive klogere på, om sådan et modem vil være den helt rigtige løsning for dig og din familie.
Når du modtager kassen og skal til at åbne den for første gang, kan dette modem meget vel minde om ethvert andet. Hvis du før har haft en WiFi router stående, er ligheden slående mellem de to.
Både størrelse, form og design får den til at ligne en helt almindelig router. Når man tager et nærmere kig på den, er det dog nemt at se, at den skiller sig lidt ud - bl.a. ved at have en SIM-kort port på siden, som du ikke finder i en standard WiFi router.
Når du pakker æsken op, vil du bemærke, at der følger lidt mere med end blot modemmet. Modemmet ligger øverst, men når du tager det op og fjerner det øverste lag pap, ligger der nedenunder det ekstra udstyr, du skal eller kan vælge at bruge.
Det, du skal bruge, er strømforsyningen. Det andet, du finder, er et ganske almindeligt internetkabel. Dette er ikke nødvendigt at bruge, men følger med, så du også kan komme på nettet på en stationær computer, der ikke er udstyret med trådløst internet.
Du finder dog ikke SIM-kortet til modemmet i denne æske, da det, ligesom når du bestiller en mobiltelefon, typisk vil blive sendt i en konvolut for sig selv.
For at kunne gøre brug af selve modemmet, kræver det, at du har modtaget SIM-kortet. Ellers kan det være svært at få kontakt med mobilnetværket. SIM-kortet klikkes ud af 3-i-1 løsningen - husk at klikke det ud i den rette størrelse.
Når du har klikket det ud, skal det indsættes i modemmet. Dette gøres på højre side, og det er rigtig nemt. Vip klappen til side og indsæt så SIM-kortet i slottet.
Når du har gjort det, er det eneste, du skal gøre for at komme på nettet, blot at tilslutte strømforsyningen og sætte den i stikkontakten.
På fronten af modemmet er der en række ikoner, og her skal der være lys i Power, Mode, Wi-Fi og Signal - hvilket tager omkring 30 sekunder, hvis alt ellers er, som det skal være, for at modemmet er oppe at køre på nettet.
Du tilkobler dig modemmet som ethvert andet netværk. Navnet er som udgangspunkt HUAWEI-E5186, og kodeordet til nettet finder du på et label på selve modemmet.
Det tog os ikke meget mere end et minuts penge, fra vi havde pakket modemmet ud til vi var på nettet. Modemmet spiller bare, og det er virkelig fedt, at der ikke er brug for lange installationer, mange meters kabel og internetstik ud over det hele. Et SIM-kort i siden, strøm - og bum, så er du på nettet.
For at gøre det nemmere for dig bl.a. at indstille dit nye modem, har Huawei udviklet en app, der går under navnet Huawei HiLink (Mobile WiFi), som kan hentes i Google Play via dette link.
Med denne app er det nemt for dig at redigere dit kodeord til modemmet, se dit månedlige dataforbrug, få en oversigt over tilsluttede enheder, sætte begrænsninger på forbruget og meget mere. Det er smart, hvis I er en hel familie, der deles om nettet, og der skal være lige fordeling mellem forbruget.
Der er ingen tvivl om, at et mobilt bredbånds modem er en af de absolut nemmeste måder at få internet i hjemmet. Det kræver ikke teknikerbesøg, tilslutning til telefonstikket eller kabler, der ligger og flyder ud over det hele. SIM-kort og strøm - så er du og resten af familien på nettet.
Og foruden at kunne køre flere på samme mobile bredbånd, er en af de helt store fordele også, at du bare kan tage modemmet med dig, hvis det er nødvendigt. Det kan eksempelvis være i sommerhuset, kolonihaven, på båden eller hvor du nu ellers også godt kunne tænke dig at have adgang til nettet. Den fylder langt mindre end en bærbar computer, og du skal bare have strømforsyningen med. Et kæmpe plus for dig, der eksempelvis savner internet i sommerhuset.
Lyder et mobilt bredbånds modem som noget for dig, kan vi anbefale denne Huawei model. Den er nem at have med at gøre, kræver ingen yderligere installationer, og alle kan finde ud af den.
Du finder den i vores mobile bredbåndsshop, hvor du også kan læse mere om de datapakker, du kan vælge imellem.
Abonnement
Guides og information
Bredbånd
Rundt om mobilen
Musik
Apps