Generelle vilkår
- Sådan fungerer det
- Det får du
- Minimumsforbrug og gyldighed
- Optankning
- Saldooplysning
- Ændring af priser og vilkår
- Tillægstjenester
- Reklamationer
- Fortrydelsesret
- Fortrydelsesret ved nummerflytning
- Fortrydelsesret ved bestilling af nyt SIM-kort til eksisterende mobilnr.
- Videresalg af services og ydelser fra CBB Mobil
- Registreringspolitik på www.cbb.dk
- Kampagner
- Bortkomne SIM-kort
Specifikke vilkår
- Vilkår for CBB Mobil Bredbånd
- Vilkår for CBB til CBB
- Vilkår for CBB Fri Taletid
- Vilkår for CBB Mobil Data
- Vilkår for CBB Fodlænke
- Vilkår for CBB Familie
- Vilkår for Automatisk optankning
- Vilkår for CBB SMS
- Vilkår for Fri SMS År
- Vilkår for Støt med CBB
- Vilkår for dataforbrugskontrol i udlandet
1. Sådan fungerer det
Du betaler kun for taletid, SMS, WAP, MMS og GPRS.
Du betaler forud for dit forbrug og kender derfor dine omkostninger.
Hver gang du tanker op, tillægges det indbetalte beløb din saldo.
Hver gang du ringer, sender SMS/MMS eller benytter WAP/GPRS, fratrækkes et beløb din saldo. Størrelsen af dette beløb afhænger af opkaldets længde og evt. tillæg for udenlandske opkald. Du skal have kr. 25 eller mere på din konto for at kunne sende og modtage MMS-beskeder samt benytte GPRS.
Der kan være forsinkelser på takseringen af GPRS forbrug. Hvis der ikke er flere penge på taletidskontoen inden takseringen af GPRS forbruget er sket, skal du være opmærksom på at pengene trækkes, når der igen tankes op.
Når din saldo er 0 kr., kan du ikke længere foretage opkald m.v. - men du kan fortsat modtage opkald og SMS, og din telefonsvarer er stadigvæk aktiv. jf. punkt 3.
Til toppen af siden2. Det får du
Taletid fra CBB Mobil kan så længe nummeret er aktivt (jævnfør punkt 3) - døgnet rundt, hele ugen inkl. søn- og helligdage - anvendes til:
Opkald til numre på fastnettet.
Opkald til mobilnumre.
Opkald til telefonsvarer.
Opkald fra Danmark til fastnet og mobil i hele verden.
Afsendelse af SMS og MMS.
Mobil internet i form af WAP (via GPRS eller over GSM).
Videokald via 3G
Modtage opkald fra indland og udland fra mobil- og fastnettelefoner.
Taletid fra CBB Mobil kan ikke anvendes til:
Opkald i udlandet (kan tilmeldes særskilt).
Opkald til 90-numre.
Udgående opkald når din saldo er 0 kr. - dog undtaget opkald til 112.
Taletid fra CBB Mobil omfatter uden ekstra gebyrer:
A-nummer visning
Telefonsvarer
Viderestilling
Banke på/parkering
SMS-beskeder vil blive forsøgt afleveret/sendt i 3 dage, hvis modtagerens telefon er slukket eller lignende. Herefter vil de gå tabt.
3. Minimumsforbrug og gyldighed
CBB sekund eller minut:
At nummeret holdes aktivt, betinges af at der er foretaget forbrug for minimum 29 kroner over de sidste to måneder.
Anvendte kroner og bonuskroner tæller med i dit forbrug, hvorimod bonus SMS eller bonus MMS ikke tæller med. Betaling for tillægsprodukter som CBB til CBB, CBB SMS og CBB Fri Taletid tæller også med som forbrug.
Om forbruget er foretaget i Danmark, i udlandet, er direkte faktureret via kreditkort, eller en erhvervskonto, har ingen betydning.
Er der i en sammenhængende periode på to måneder ikke foretaget forbrug for minimum 29 kroner fra nummeret, fratrækkes der uden yderligere varsel 17 kroner fra taletidskontoen (8,50 kroner pr. måned).
Er der ikke 100% dækning på kontoen for gebyret nedskrives den aktuelle saldo til 0, og vi vil ikke foretage os yderligere vedr. opkrævning af det resterende gebyr. Såfremt der efter to måneder fortsat ikke er forbrugt minimum 29 kr. vil vi igen opkræve et gebyr på 17 kr. Er der heller ikke 100% dækning for gebyret på 17 kr. på dette tidspunkt, lukkes nummeret uden yderligere varsel.
Et lukket nummer kan indtil 90 dage fra lukningsdatoen, genåbnes mod et gebyr på 49 kroner. Eventuel tabt taletid vil så blive genindsat uden yderligere gebyr.
Et evt. gebyr for minimumsforbrug tæller ikke med i minimumsforbruget i den efterfølgende periode på to måneder.
Minimumsforbruget bliver regnet fra gennemførelsesdagen for registreringen på cbb.dk, plus 7 dage.
Du vil altid ved oprettelse hos CBB få længere tid til den første periode for minimumsforbrug. Oprettes du eksempelvis d. 14. maj vil dit minimumsforbrug først blive udregnet 2 måneder og 17 dage senere for den første periode dvs. den 1. august. (14. maj +7 dage = 21. maj + 10 dage = 31. maj + 2 måneder = 1. august)
Dette gælder også hvis du registrerer dig online med en CBB startpakke.
CBB Tank-Op-Kort:
Dit nummer er gyldigt i 240 dage (ca. 8 måneder) regnet fra det tidspunkt hvor der sidst er tanket op på kontoen. Med andre ord skal du tanke op mindst en gang hver 8. måned for at holde nummeret i live.
4 dage før nummeret udløber, vil du modtage en sms med en advarsel herom.
Skulle dit nummer udløbe, kan du genaktivere det inden for 30 dage (ca. en måned) ved blot at tanke op som normalt.
Den saldo der stod på nummeret da det udløb, kan genindsættes når du igen har tanket op. Ønsker du dette, skal du kontakte Kundeservice. Bemærk at der modregnes et administrationsgebyr på 25,-.
Efter de 30 dage vil dit nummer blive lukket.
Et lukket nummer kan indtil 90 dage fra lukningsdatoen, genåbnes mod et gebyr på 49 kroner. Eventuel tabt taletid vil så blive genindsat uden yderligere gebyr.
Til toppen af siden4. Optankning - sådan indsætter du på din talekonto
Du kan tanke op via din personlige side på www.cbb.dk samt via menuen 'CBB Mobil' på din telefon.
Du kan tanke op døgnet rundt, alle dage inkl. søn- og helligdage, og det indbetalte beløb tillægges straks din saldo. Du skifter øjeblikkeligt til den pågældende optanknings minutpris. Dette sker uafhængigt af, hvad du har tilbage på din taletidskonto, og hvilket beløb du sidst har tanket op for.
Du kan benytte følgende betalingsmetoder:
Danske kreditkort via nettet - Dankort, VISA, VISA Electron, Eurocard/Mastercard, JCB og Diners. Vær opmærksom på at VISA Electron ikke kan anvendes på CBB Mobil Bredbånd.
Danske kredikort via mobiltelefonen
Danske Netbetaling og Nordea E-Betaling
Giroindbetaling
Kontooverførsel
TANK-OP-KORT hos CBB Mobils forhandlere
Leveringstiden på din konto ved betaling med giroindbetaling er 3-5 hverdage, og ved kontooverførsel 2-3 hverdage. I den mellemliggende periode, kan du ikke bruge din telefon, hvis der ikke er mere taletid på din konto.
Du skifter øjeblikkeligt til den pågældende optanknings minutpris. Dette sker uafhængigt af, hvad du har tilbage på din taletidskonto, og hvilket beløb du sidst har tanket op for.
Minimumsbeløbet pr. optankning er 100 kr.
5. Saldooplysning
Du kan til enhver tid se din præcise saldo på www.cbb.dk, få den oplyst ved at ringe til saldotjenesten 50 40 30 20 eller ved at sende en SMS med teksten "saldo" til 1260. Se pris for SMS under punktet "Priser". Som en ekstra service modtager du ved hvert opkald en advarsel, hvis din saldo er på under 25 kr.
6. Ændring af priser og vilkår
Vilkårs- og prisændringer varsles på www.cbb.dk, i dagspressen, på SMS eller via e-mail, hvis en sådan er oplyst CBB Mobil. Varslingen foretages senest 30 dage inden ændringen træder i kraft.
Sker der ændringer, som i CBB Mobils vurdering, kun er til kundens fordel, kan disse træde i kraft uden varsel.
7. Tillægstjenester
International Roaming (udlandstelefoni - opkald fra/i udlandet)
Du foretager tilmelding til International Roaming til CBB Mobil på www.cbb.dk. Denne tjeneste åbnes så snart CBB Mobil har en godkendt BetalingsService aftale, hvilket i de fleste tilfælde tager 3-5 hverdage (såfremt al information er udfyldt korrekt).
Tilmeldingen til udlandstelefoni er gratis.
CBB Mobil opretter udlandstelefoni efter en almindelig kreditvurdering. For at kreditvurderingen kan finde sted, skal ansøger(e) være fyldt 18 år og være registreret på en dansk adresse.
CBB Mobil forbeholder sig retten til at afvise ansøgning til udlandstelefoni på baggrund af kreditvurderingen.
Det forbrug, som du efterfølgende har i udlandet(opkald, SMS, GPRS etc.), vil blive opkrævet separat via den indgåede BetalingsServiceaftale og nedskrives således ikke på din almindelige taletids saldo. Opkrævningen fra de udenlandske teleselskaber kan vare op til 31 dage fra opkaldet er foretaget, men opkrævningen kan i få tilfælde overstige de 31 dage. Du kan ikke påberåbe dig kompensation, som følge af forsinkelse i vores opgørelse over dit skyldige roaming forbrug.
Priserne for at roame (benytte telefonen i udlandet) afhænger af det mobilnet, du benytter, og du skal være opmærksom på, at du også betaler for at modtage opkald i udlandet, eller hvis din mobil viderstiller til Mobilsvar.
Prisen på opkald fra/i udlandet afhænger af den pågældende operatørs gældende takster og kan ses på www.cbb.dk. Klik her for at se priser for brug af telefonen i udlandet.
CBB Mobil forbeholder sig ret til at begrænse forbruget i udlandet således, at du maksimalt kan forbruge 100 SDR i døgnet (Svarende til ca. 1000 kr.). Overskrides dette forbrug kan CBB Mobil vælge at spærre nummeret uden yderligere varsel.
CBB Mobil forbeholder sig retten til at nedskrive hele eller dele af et skyldigt beløb, fra den almindelige taletidskonto, såfremt det ikke er muligt at opkræve beløbet på den indgåede Betalingsserviceaftale. En evt. nedskrivning vil blive kommunikeret via SMS, eller e-mail; samt via brev, såfremt der efter nedskrivning fortsat er et udestående skyldigt beløb til CBB Mobil.
Er du One Mobile kunde og onlineregistrerer dig på www.cbb.dk for at få adgang til Roaming tjenesten er denne del af din mobilaftale underlagt CBB's vilkår, som beskrevet ovenfor.
CBB Mobilsvar
På telefonsvareren kan du gemme beskeder på op til 5 minutters varighed. Der kan ligge op til 40 beskeder på telefonsvareren, og beskederne bliver gemt i 72 timer (3 dage), fra beskeden er indtalt.
8. Reklamationer
For at påberåbe sig, at leverancen ikke stemmer overens med det bestilte, eller hvis varer lider af fejl eller mangler, skal køber anmelde fejlen eller manglen til CBB Mobil Kundeservice hurtigst muligt, efter fejlen er opdaget. CBB Mobil har kun ansvaret for fejl, som påpeges inden den lovbefalede reklamationsret udløber.
Såfremt en defekt/ødelagt startpakke skal returneres til CBB Mobil for ombytning, dækker CBB Mobil for fragten. Erstatning for det defekte/ødelagte produkt fremsendes uden beregning til kunden fra CBB Mobil.
Til toppen af siden9. Fortrydelsesret
Har du har fortrudt dit valg af CBB Mobil og ønsker at annullere dit køb af en startpakke, købt via vores hjemmeside, har du 14 dage til at returnere denne startpakke.
Du skal være opmærksom på, at startpakken er en tjenesteydelse, og at fortrydelsesretten derfor bortfalder såfremt det lille SIM-kort er trykket ud af sin holder, eller der er sket forbrug af taletid på kortet.
Udløber din returret på en søndag, helligdag eller Grundlovsdag, udløber din returret den førstkommende hverdag.
Startpakke inkl. SIM-kort sendes til:
CBB Mobil
Rødovrevej 395
2610 Rødovre
Att: Returafdelingen
Du skal selv betale for forsendelsen. Det ville være klogt at have en kvittering for afsendelsen fra posthuset eller fra CBB Mobil ved aflevering der.
Har du afsendt din startpakke inden for de 14 dage, sætter vi pengene ind på din konto eller sender dig en check inden for 14 dage.
Til toppen af siden10. Returret ved bestilling af nummerflytning
En nummerflytning er en personligt tilpasset tjenesteydelse, hvorfor der gælder særlige regler mht. returret. Konkret betyder dette at din returret ophører, når CBB Mobil modtager din fuldmagt til overflytning af nummeret.
Indtil du indsender fuldmagten, gælder de normale regler for returret - det vil sige at du inden for 14 dage fra bestillingsdatoen kan få udbetalt pengene. Ønsker du at benytte dig af denne mulighed, skal du indsende en underskrevet anmodning herom pr. brev eller fax til CBB Mobil. Pengene kan også indsættes som taletid på et andet nummer hos CBB Mobil, eller bruges som betaling for et nyt nummer i stedet for en nummerflytning. Ønsker du en af disse muligheder, bedes du kontakte Kundeservice.
Bemærk at eventuel taletid der indsættes i forbindelse med køb af en nummerflytning, ikke kan udbetales eller overflyttes til andre numre.
Læs mere om dine rettigheder ved fjernsalg på www.forbrug.dk.
Til toppen af siden11. NB! Specielt ved bestilling af nyt SIM-kort til eksisterende mobilnummer
Når du på din personlige side på www.cbb.dk bestiller og betaler for et nyt SIM-kort stopper din frist til at fortryde aftalen, når CBB Mobil går i gang med at udføre bestillingen.
Dette er fordi, vi laver en vare/ydelse tilpasset kun dig.
Læs mere om dine rettigheder ved fjernsalg på www.forbrug.dk.
Til toppen af siden12. GSM gateway - videresalg af services og ydelser fra CBB Mobil
Det kræver særlig tilladelse fra CBB, at oprette abonnementer med henblik på overdragelse, salg eller udlejning samt at videresælge services og ydelser, der knytter sig til CBBs abonnementer. Ved overtrædelse heraf har CBB ret til uden varsel at ophæve aftalen og/eller nægte kunden at tegne yderligere aftaler.
13. Registreringspolitik på www.cbb.dk
Når du bliver oprettet som kunde hos CBB Mobil, bliver dine stamoplysninger gemt i vores database. Det drejer sig om dit navn, adresse, e-mail, dit CBB Mobil telefonnummer og det kodeord, du har valgt. Disse oplysninger gemmes, så længe du er kunde hos CBB Mobil. Dine Dankort- eller kreditkortoplysninger gemmes normalt ikke i systemet.
Undtagelsen fra sidstnævnte er ved tilmelding til CBB SMS, CBB til CBB, CBB Mobil Bredbånd eller automatisk optankning. Her vil vi gemme dine kortoplysninger i en krypteret database, således at der fast kan trækkes et beløb fra kortet, indtil du framelder dig ordningen. CBB Mobils interne procedurer på dette område lever naturligvis fuldt op til PBS' anbefalede sikkerhedsstandarder.
Hvad angår CBB SMS og CBB til CBB, har du mulighed for at få trukket betalingen direkte fra din taletidskonto i stedet for via dit betalingskort.
CBB Mobil har ifølge bogføringsloven pligt til at gemme alle køb af varer og tjenesteydelser i 5 år. Du har som kunde hos os til enhver tid ret til at få indsigt i de registrerede oplysninger. Dog forbeholder vi os ret til i denne forbindelse at opkræve et administrationsgebyr svarende til vores omkostninger ifm. fremskaffelse af informationerne.
Al aktivitet på www.cbb.dk registreres automatisk anonymt i logfiler. Disse logfilers indhold bliver brugt til statistik, f.eks. antal besøgende pr. dag, time m.v.
Behandling af kundeoplysninger
CBB Mobil er forpligtet til at videregive de nummeroplysningsdata, som er registreret i nummeroplysningsdatabasen, til alle, der fremsætter ønske herom, herunder adressebureauer samt udbydere af nummeroplysningstjenester og telefonbøger.
CBB Mobil offentliggør og videregiver følgende nummeroplysningsdata: navn, adresse og telefonnummer. Kunden er ansvarlig for, at disse oplysninger ikke krænker tredjemand.
Kunden kan kræve hemmeligholdelse af kundens nummeroplysningsdata, som herefter ikke kan benyttes ved udbud af nummeroplysningstjenester og lignende. Dette sker ved at vælge udeladt nummer på "Mit CBB" eller ved at kontakte kundeservice.
Nummeroplysningsdata, som kunden har krævet udeladt, videregives ikke af CBB Mobil til tredjemand, men videregivelse kan dog altid finde sted til myndighederne, herunder politiet og til andre udbydere af telenet og teletjenester i signaleringsøjemed.
Kunden kan ved henvendelse til CBB Mobil anmode om at få ændret kundens nummeroplysningsdata. Sådanne ændringer bliver registreret i CBB Mobils nummeroplysningsdatabase umiddelbart efter kundens henvendelse, men ændringen får ikke umiddelbar virkning for tredjemands databaser mv., som CBB Mobil har videregivet nummeroplysningsdata til.
14. Kampagner
Det er muligt at købe ét telefonnummer til kampagnepris hvert halve år pr. CPR-nummer.
Ved kampagnepris forstås er et tilbud, som er mere fordelagtigt end en tilmelding for 49 kr. inkl. 49 kr. taletid, som er CBB Mobil's standardpris.
Ved kampagner, hvori der indgår taletid eller bonus SMS'er/MMS'er som en del af kampagnen, kan taletiden ikke ombyttes til kontanter eller overflyttes til et andet nummer hos CBB Mobil.
Hvis du får genindsat din saldo, uanset hvilke kriterier der ligger til grund for genindsættelsen, eller får overført et beløb fra et andet nummer til dit eget nummer, bliver al den indsatte taletid betragtet som bonustaletid, og kan derfor ikke ombyttes til kontanter, eller overflyttes til et andet nummer hos CBB Mobil. Dette gælder dog ikke hvis overførslen er lavet via CBB Familie.
Til toppen af siden15. Bortkomne SIM-kort
Hvis dit SIM-kort bortkommer, skal du straks meddele det til CBB Mobil. Ring til Kundeservice og oplys dit mobilnummer og kodeord til www.cbb.dk. Hvis tyveriet sker udenfor normal åbningstid skal du sende en mail til tyveri@cbb.dk. Sørg selv for at melde mobiltelefonen stjålet hos politiet. Husk at medbringe kvitteringen for din mobiltelefon til politiet.