Få hjælp til Girobetaling
Hvis du har afgivet en ordre og valgt giro som betalingsform, kan du betale på to forskellige måder: Via netbank eller på posthuset.
Netbank
Når du betaler med netbank, skal du lave en kontooverførsel og IKKE en giroindbetaling.
Overførslen skal laves til registreringsnummer 4073, kontonummer 0060047855.
I feltet "besked til modtager" (eller tilsvarende) skal du skrive det ordrenummer, som du fik oplyst ved bestillingen. Har du mistet dit ordrenummer, kan du kontakte Kundeservice
Så snart vi modtager indbetalingen, vil din ordre blive behandlet. Vær opmærksom på, at der normalt går 3 - 5 arbejdsdage fra indbetalingen er foretaget, til ordren er færdigbehandlet.
Bemærk at felter, betalingsmetoder m.v. ikke nødvendigvis hedder det samme fra netbank til netbank.
Giroindbetalingskort på posthuset
Du skal selv gå på posthuset og hente et Giro-indbetalingskort. CBB Mobil sender IKKE et Girokort til dig.
Udfyld girokortet som nedenstående eksempel. Husk at påføre dit navn, beløb og ordrenummer. Så snart vi modtager indbetalingen, vil din ordre blive behandlet. Vær opmærksom på, at der normalt går 3 - 5 arbejdsdage fra indbetalingen er foretaget, til ordren er færdigbehandlet.
